Af en hunds venlighed kan man lære, hvordan mennesket skal være.

søndag den 27. maj 2012

Bes´fars fødselsdag i haven....




Jeg havde besøg af Penny i går - jeg er lidt i familie med hende - vi nød hinandens selskab - jeg elsker når der er gæster - desværre havde Penny frygtelig ondt i sine trædepuder - hun løb ved siden af sin menneskefars cykel i
5 km  - mere skulle der ikke til. Det forhindrede hende i den store leg med mig -
jeg syntes det var så synd for hende - jeg håber hun er mere frisk næste gang vi ses. Jeg vil også gerne hygge med Odin på 10 år - han er min menneskefars barnebarn - så slikker jeg ham over hele hovedet - det kan han godt lide (tror jeg).

fredag den 18. maj 2012

Sofahygge....





Jeg elsker hygge i sofaen - især når der er dømt middagshvil - så siger min menneskemor, at vi snorker om kap. Jeg har lige været på familie-besøg sammen med de "gamle" - de sagde jeg var nem at ha´med i byen - de syntes også det er dejligt, at jeg er god til at sove i bilen.

tirsdag den 15. maj 2012

Hurra! - det er min fødselsdag

Nu er jeg blevet fire måneder gammel og jeg er blevet meget større, men jeg driller tit mine mennesker når jeg løber op ovenpå og gemmer mig. Jeg hører ikke ret godt, kun når jeg skal have en godbid. Jeg elsker at lege ude i gården med mit svingtov og de andre ting jeg har. Så kan jeg også gø efter andre hunde, der går udenfor hækken. Når jeg vil ind igen, stiller jeg mig i døren og ser sød ud - så  bliver jeg lukket ind.
Mit hundeliv er slet ikke så dårligt endda.