Af en hunds venlighed kan man lære, hvordan mennesket skal være.

tirsdag den 25. september 2012

Jeg er dvask

Mandag aften, lige før jeg skulle i seng, legede jeg med et Osso Buco ben, men på en eller anden måde fik jeg underkæben i gennem hullet, sådan at det sad fast bagved tænderne. Mine mennesker prøvede, at få benet lirket ud igen, men jeg peb og hylede så meget at de opgav. Derefter kørte vi til Varde Dyrehospital for at få hjælp. Dyrelægen gav mig to stik og så faldt jeg i søvn, da jeg vågnede igen var benet væk, men jeg var noget forvirret. Derefter fik jeg noget smertestillende og så kørte vi hjem igen. Da vi kom hjem  gik jeg direkte i seng og sov med det samme. Jeg vågnede her til morgen noget omtumlet og dvask. Mine mennesker var noget chokeret over hændelsen, men blev meget glade, da jeg lå og sov fredeligt som om intet var hændt. Nu får jeg aldrig Osso Buco mere, det er for dyrt siger de.
Billedet er taget dagen efter, hvor jeg sidder og filosoferer over livets genvordigheder.
Nu vejer jeg 6,8 kilo med Osso Buco ben i munden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar